Vin: Barolo DOCG 2003

Barolo – fra markant vanilje til prestigiøs ynde

I dette nummer fokuserer vi på den norditalienske region Piemonte og dens adelsmærke, Barolo DOCG, som vi har testet fra tre producenter og i et årgangsspænd fra 2003 til 2012.

Vintesten tager denne gang udgangspunkt i Piemonte, hvorfra vi har testet fire forskellige flasker af ’Vinens Konge – Kongers Vin’, Barolo DOCG, som i mange år har haft karakter af kultvin for de særligt indviede. Men et sådant image sælger ikke mange billetter, og derfor har en stigende kreds af vinproducenter i de seneste år arbejdet på at gøre den Nebbiolo-baserede supervin lettere tilgængelig uden dog at gå på kompromis med Barolos særlige identitet.
Barolo DOCG skal minimum indeholde 13% alkoholstyrke, lagre i 38 måneder, hvoraf 18 måneder skal være på ege- eller kastanjetræsfade, før den kommer i handlen. Der produceres også en Riserva-type, som minimum skal lagre i 62 måneder.
Endelig skal det nævnes, at en Barolo DOCG ikke kan være billig. Almindelig, sund fornuft siger, at mere end tre års lagring, kælderforkælelse, forrentning af investering, håndarbejde og intens udvikling af typen ikke kan resultere i en billig vin. Så lad være med at falde for slagtilbud på Barolo til lidt over 100,- kroner flasken, for de har intet med ægte Barolo at gøre.
I vintesten efterprøver vi sidstnævnte påstand og har derfor også valgt at teste en prisbillig Barolo, for at se, hvad man i virkeligheden får for sine penge.
Samtlige vine er vurderet ud fra princippet om sammenhængen mellem pris og kvalitet.

Over 300 kroner

Vin:

Barolo DOCG 2003

Producent:

Clemente Cossetti,
Piemonte, Italien

 

Barolo DOCG 2011

Fra samme Clemente Cossetti har vi været heldige at få tilsendt en tretten år gammel Barolo DOCG fra 2003, og stor tak for det. Med sin dybe, mørk granatrøde farve præsenterer vinen sig smukt og indbydende i glasset, og aromaen spænder over intens mørk frugt, lidt fersken samt lette noter af vanilje fra fadlagringen. Ved første indtryk forekommer vinen særdeles fyldig med stor krop, uden at det dog bliver for meget, men efter et par sekunder udfolder den sin smagspallette smukt. Tanninerne er moderate men alligevel med godt bid, så efter 4-5 års yderligere liv på vinreolen vil denne 2003-årgang udvikle endnu mere frugt – hvis man ellers kan lade den ligge. Suveræn Barolo og et godt match til de kraftige retter.

Forhandler: BD Food & Wine;
www.bdfood-wine.dk
Pris: 550 kr.

Vintest:
  • Score
    8
The Good
The Bad
810
Peter Hartig

Vinekspert

Har i en årrække importeret italiensk vin samtidig med at han indgående har skrevet om støvlelandets vin på blogs og sociale medier. Vinklen er den kritisk dybtgående med humoren som et gennemgående element.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

5 × four =