Lombardiet – Topvine i begrænsede mængder

Der slipper ikke meget vin ud fra Lombardiet, Italiens folkerigeste region, hvor man er så glad for egne vine, at det meste drikkes lokalt.

Hvis man ikke umiddelbart kan sætte navn på vin fra Lombardiet, så har det en logisk årsag. Lombardiet (el. Lombardia), Italiens befolkningsrigeste og mest industrialiserede region, har nemlig ikke vinproduktion som førsteprioritet.
Faktisk er det samlede output af vin ikke særligt stort. Det meste drikkes i stor stil lokalt og i øvrigt mest i regionshovedstaden Milano.

Høj kvalitet fra stejle vinmarker
Mangelen på vinmarker kan forklares både geografisk og klimatisk, idet Pò-slettens store vidder egner sig bedre til andre afgrøder end vinstokke, samtidig med at de store bjergområder og søer, som f.eks. morænesøerne Maggiore, Lugano, Como, Iseo og Lago di Garda i sig selv optager temmelig store landområder.

Trods sin begrænsede vinproduktion kan Lombardia alligevel prale af at have nogle af Italiens stejleste sydvendte vinmarker, hvorfra der kommer vine af meget høj kvalitet.

Det sidste ikke mindst på grund af et generelt varmere og mere stabilt klima grundet søernes tempererende indflydelse.

Etruskerne jaget på porten
Som så mange andre steder i Italien kan Lombardia føre sin vintradition tilbage til før-romersk tid, hvor vinstokke blev flittigt dyrket i det milde klima omkring Garda-søen. Senere kom etruskerne til (c. 700 f.v.t.) og forfinede vinproduktionen med nye effektive teknikker.
Desværre blev etruskerne jaget på porten af de vilde keltere, da disse bredte sig ned igennem Europa omkring år 400 f.v.t.. Omkring år 300 f.v.t., da romerne langsomt erobrede den del af kelternes besiddelser, der lå syd for alperne og som de kaldte Gallia Cisalpina (Gallien på denne side af alperne – set fra Rom, naturligvis), blev der igen mere ro til vinproduktion.

Skæg, skandinaver og Sfurzat
Efter Romerrigets fald begyndte den store folkevandring (568-774 e.v.t.), og området blev indtaget af longobarderne (de langskæggede). Nogle forskere mener, at disse var en indvandret germansk stamme, mens andre hælder til, at det var en skandinavisk stamme. Uanset hvad, er de ophav til regionens nutidige navn.

Der er mange historiske vidnesbyrd om Lombardias vinmæssige betydning.

Eksempelvis omtaler den romerske digter Virgil (70-19 f.v.t.) vinene, og multikunstneren Leonardo da Vinci erklærede sig som stor beundrer af vinen ”Retico”, som man mener er en forløber for rødvinen, Sfurzat DOCG (el. Sforzato) fra Valtellina-dalen.

Fire vinområder
Lombardias vine kan groft samt deles op i fire overordnede områder.
Fra nord finder vi ”alpevinene”, der ofte kommer fra ekstremt stejle vinmarker. Herfra kan det varmt anbefales at smage rødvinene Valtellina Superiore DOCG og kraftkarlen Sforzato di Valtellina DOCG (lok. Sfurzat). Sidstnævnte produceres på tørrede druer, som det kendes fra Amarone DOCG. Begge vine laves i øvrigt på Nebbiolo (lok. Chiavennasca), den samme druesort, som Piemontes store rødvin Barolo DOCG produceres på.
I den centrale del lidt syd for Lago d’Iseo, og dermed stadig i Alperne, finder vi den indbydende og herligt mousserende hvidvin, Franciacorta DOCG, der er fremstillet efter Metodo Classico (champagnemetoden).
Det fjerde dominerende område ligger bl.a. i det smukke Oltrepò Pavese helt i syd i Pavia-provinsen. Her dominerer druen Pinot Nero (Noir), som især benyttes til mousserende vin, bl.a. Oltrepò Pavese Metodo Classico DOCG. Den findes både som rosé, rød og hvid.
Helt i syd, i Mantova-provinsen på den flade Pò-slette, finder vi endelig Lambrusco Mantovano DOC, en frisk mousserende rødvin, der smagsmæssigt spænder fra tør til let sødlig og lokalt nydes til det meste på bordet.

Og julen kort
Hvad spiser og drikker lombardere så i julen?
Til jul er Tacchina Ripiena en meget populær ret. Den består af kalkun fyldt med æbler, pærer, kastanjer, valnødder, svine- og kalvekød smagt til med urter og brandy. En heftig sag, hvor førnævnte kraftige rødvin Sforzato di Valtellina DOCG vil passe perfekt.
Der skal selvfølgelig sluttes af med noget sødt, og her spiser lombarderne (og alle andre italienere) Panettone, en høj kage lavet på sød, hævet dej iblandet rosiner, kandiseret frugt og appelsinskræl. Hertil bør man bestemt nyde den mousserende Oltrepò Pavese Moscato Metodo Classico DOCG.

Peter Hartig

Vinekspert

Har i en årrække importeret italiensk vin samtidig med at han indgående har skrevet om støvlelandets vin på blogs og sociale medier. Vinklen er den kritisk dybtgående med humoren som et gennemgående element.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

eighteen − four =