Vores italienske drømmebryllup

View Gallery
9 Photos
Vores italienske drømmebryllup
_0906389170

Vores italienske drømmebryllup
_1556174261

Vores italienske drømmebryllup
_4610288978

Vores italienske drømmebryllup
_5688381055

Vores italienske drømmebryllup
_6095198237

Vores italienske drømmebryllup
_8152318099

Vores italienske drømmebryllup
_8940919884

Vores italienske drømmebryllup
_9303491244

Vores italienske drømmebryllup
_0081979330

En varm augustaften i Verona. Shakespeares klassiske stykke om Romeo og Julie er netop blevet opført som opera i det godt to tusind år gamle romerske amfiteater, Arena di Verona. Arenaen tømmes langsomt og til sidst er kun to tilskuere tilbage. Jesper tager sig det sidste mod til og går på knæ foran Catarina i den tomme arena. Hun siger ja.

Sådan starter historien om Catarina og Jespers drømmebryllup i Italien.

Godt et år senere i september 2016, siger de ja til hinanden i den lille kirke Chiesa di San Biagio, på en bakketop i det smukke Umbrien. Kulminationen på et års forberedelse, hvor 70 gæster er fløjet og kørt til Umbrien fra både Danmark og Italien, for at deltage i en storslået bryllupsweekend.

Catarinas far er italiener og Jesper har tidligere boet et år i Italien, derfor var de ikke et sekund i tvivl om, hvor deres bryllup skulle holdes. “Da Jesper friede til mig og vi begyndte at tænke på brylluppet var der ingen tvivl, hvis der var mulighed for at holde det i Italien, skulle vi gøre det. Vi ser begge Italien som vores andet hjemland.” fortæller Catarina.

“Vi googlede “bryllup i Italien” og valget faldt hurtigt på stedet Bella Umbria, som meget præcist beskrev, hvad de kunne tilbyde, og så var ejerne Jeanette og Klaus danskere, hvilket gjorde alting lidt nemmere.” uddyber Jesper.
Det var som i en film
“Det var en drøm, som vi ikke troede var mulig, men vi gjorde det, og det blev den bedste fest nogensinde. Da vi ankom til bryllupsfesten på I Romiti efter vielsen i kirken, stod der de flotteste borde klare med antipasti og samtidigt spillede et italiensk liveband iklædt 30’er tøj.

Flere af vores gæster har efterfølgende fortalt, at de følte, de var med i en Francis Coppola-film.

Det smukke landskab i baggrunden, musikken, maden, vinen, alt spillede bare.” fortæller Jesper begejstret.

Catarina er heller ikke i tvivl, “vi fik den italienske stemning, som vi ønskede os. Specielt intermezzi mellem retterne med dans og sang var noget af det bedste. Det satte festen i gang, og så sluttede det hele med poolparty fra klokken fire til syv om morgen, det var simpelthen så fedt.”

En oplevelse for livet
At være sammen med sine gæster en hel weekend i udlandet, gør hele oplevelsen intim og til noget helt særligt ifølge Catarina og Jesper, “det gør oplevelsen helt speciel, at gæsterne rejser og tilbringer nogle dage sammen. Man kan slappe af, nyde solen og varmen sammen. Vi tog en chance ved at holde vores bryllup i Italien, men både vi og vores gæster har fået en oplevelse for livet.”

“Vi besøgte Jeanette og Klaus fra Bella Umbria to gange i Italien før brylluppet, men ellers krævede ikke særlig meget ekstra af os fra Danmark. De gjorde det nemt for os hele vejen igennem og havde fuldstændig kontrollen over selve dagen, så vi bare kunne nyde at være sammen med vores gæster. Helt fantastisk.” uddyber Catarina.
Gode råd til andre
Catarina og Jesper fik deres drømmebryllup, godt hjulpet på vej af de danske bryllupsarrangører i Italien, af omgivelserne og af de feststemte gæster.

Catarina har et par gode råd med på vejen til andre med italienske bryllupsdrømme. “Holder man sit brylluppet i Italien, så tag derned et par gange før brylluppet og få styr på så mange ting, som muligt. Det kræver selvfølgelig planlægning og koordination at sende 70 mennesker en weekend til Italien for at holde bryllup. Men der er value for money – man får meget mere for sine penge. Og så husk at læne jer tilbage og nyde øjeblikket.”

Catarina Bergmann Napizia og Jesper Rosendal blev gift i Italien lørdag d. 3. september 2016.

Claus Bermann

Ekspert i fodboldrejser

Har gennem 15 år rejst Europa tyndt og set fodbold i alle afkroge. Er i dag online marketing konsulent og rejseskribent på flere forskellige medier, samt driver sin egen rejsesite, VisitFooball.dk.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

5 × two =