Il Pandoro med Mascarpone

Il Pandoro med Mascarpone │ Nytårs menuen

Sidst i menuen, men ikke mindst har italienerne en anden stor tradition, hvor de slutter måltidet med den smukke kage Il Pandoro, som er elsket af både store og små. Her er Ristorante Da Salvos forslag til en nytårsmenu til alle Si Italia’s læsere, til 4 personer.

Du skal bruge:

1 Pandoro
(kage, som fås i italienske specialbutikker)
250 g mascarpone
2 æggeblommer
Reven skal af 1 citron
Kornene fra 1 stang vanilje
75 g sukker
100 g jordbær, hindbær eller brombær
1,25 dl balsamico
50 g sukker
Flormelis

Sådan gør du:

Pisk æg og sukker, indtil cremen er blevet næsten hvid og tilsæt derefter mascarponen. Tilsæt en revne citronskal og vaniljen. Bland det hele godt sammen.
Hæld balsamico i en gryde sammen med sukkeret og varm det op under svag varme, indtil det er kogt ind til en tredjedel og er cremet. Pas på det ikke karamelliserer.

Servering: Skær kagen i et passende antal stykker, hæld mascarponecremen over og pynt med de valgte bær. Dryp bærrene med lidt balsamico og dekorer til sidst med et drys flormelis.

Barbara Lütken

Redaktionsansvarlig

Ejer af Mcb2.dk - Art Director og koncept/brand-udvikler. Har udviklet brands for store, internationale virksomheder og i Danmark været ”bagkvinden” bag Italia Ja-tak’s magasin og mange aktiviteter.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

1 × four =