Tradition, passion og æstetik

View Gallery
12 Photos
Tradition, passion og æstetik
2 (3)_resize

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Tradition, passion og æstetik
2 (1)_resize

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Tradition, passion og æstetik
2 (4)_resize

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Tradition, passion og æstetik
2 (10)_resize

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Tradition, passion og æstetik
2 (6)_resize

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Tradition, passion og æstetik
2 (8)_resize

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Tradition, passion og æstetik
2 (11)_resize

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe med Dronning Margrethe

Tradition, passion og æstetik
10_resize

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Tradition, passion og æstetik
11_resize

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Tradition, passion og æstetik
4_resize

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Tradition, passion og æstetik
2 (14)

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe sammen med Prinsesse Marie

Tradition, passion og æstetik
1_resize

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe - Foto: Elona Sjögren Kampagne for ‘Jewelry for a good Cause 2016’ www.jewelrybyad.com

Si Italia har talt med grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe om italiensk kultur, etik, kunst og de personlige oplevelser med Italien. Grevinden er blandt andet kendt som kunstkurator, chefredaktør for magasinet Beredskab, interiørdesigner og brandingekspert.

Hvad ved Italien fascinerer dig mest?
Kort sagt: Italy has it all!… Culture, Gastronomy, Beauty & Love! Og byder på masser af både storslået og cosy æstetik.
Jeg er æstetiker. Det visuelle sprog betyder meget og fylder meget i mit liv. Af den grund har jeg altid været betaget både af den franske og italienske æstetik. Men på en måde er den franske æstetik meget stringent i forhold til den italienske. Hvor det smukke visuelle udtryk i Italien går hånd i hånd med passion, varme og cosiness.

Italien forbinder jeg med alle former for kærlighed. Passionen mærkes alle steder – i mennesker, maden, håndværket og omgivelser – Italien forfører en.

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe
Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Hvad oplever du selv af ”goder” ved Italien?
Italiens grundsten er den omfattende, traditionsrige og sofistikerede ancient culture. Og ud fra den, formåede Italien at opbygge rigtig mange goder til nytte for mange generationer til den dag i dag, og også til nytte for hele den globale, moderne verden. Her tænker jeg især på det italienske industrielle design, når det er bedst, kunst, ready-to-wear og madkultur. Blot et strejf af tanken på deres gastronomi, gør mig nostalgisk. Og jeg sanser straks smagen af nogle af mine vin favoritter Barolo og Brunello; Parmigiano fra Reggio, balsamico di Modena – og duften af de friske krydderurter i Toscana. Mens vi taler, ser jeg mange malerisk smukke billeder i mine tanker, aftensmad i godt selskab på en frodig patio ved solnedgangen med panoramaudsigt over det smukke Toscana, og tusindvis andre billeder af oplevelser, der har også beriget mig som menneske.

Oplever du nogen forskelle i tilgangen til livet i det danske kontra det italienske?
Dem som kender mig privat, og som kender til mine interesser, kalder mig ‘lady of contradictions’. Og jeg må indrømme, at det rammer faktisk godt. Når det kommer til stykket, så er jeg et ret lukket menneske, dog med et hjerte, der banker med sydlandske toner, men som er gemt under den kølige facade, jeg har arvet.

Derfor gør Italien noget ved mine sanser. Italien åbner mig helt op og gør, at jeg er mere modtagelig for selv for de mindste detaljer, som livet omkring mig tilbyder. Italien får mig til at være i nuet, og nyde et ‘her og nu’ øjeblik.

Men jeg elsker også den Skandinaviske kultur med plads til at kunne være distanceret. Jeg elsker Danmark, som er mit hjem i dag, selvom jeg egentlig bør beskrives som Europæer.
Men når jeg er hjemme, fylder den praktiske hverdag alt for meget, især da mit professionelle virke spænder så bredt, som det gør. Derfor multitasker jeg intenst og suser forbi fra punkt A til Z i mit program, uden at kigge og se omkring mig. Jeg oplever, at mange af os i Skandinavien er mere lukkede og har et mere køligt forhold til hinanden, også i familierelationer. Og hos italienerne er det helt modsat.
Derfor er besøg i Italien sunde for vores skandinaviske sjæl og sanser. I Italien er jeg i stand til at give slip på min perfektionisme og lægger mærke til, at alt det uperfekte ved én er enormt smukt og attraktivt. Den passion, som italienere udstråler, gør dem smukke som mennesker. Jeg vender altid hjem fra Italien helt afslappet, positiv og inspireret af både mennesker og steder.

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe
Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Hvornår besøgte du første gang Italien?
Da jeg var meget ung. Mit første møde med Italien var Venezzia og Padova, en af de ældste byer
i Norditalien. Fra barnsben var jeg ‘addicted’ til den smukke arkitektur af gamle paladser og kirker, specielt de katolske kirker. Deres stærke udtryk, pompøse rummelighed og stoflighed, gjorde et stort indtryk på mig.

Hvor ofte har du besøgt landet, og hvilke områder i Italien besøger du mest? Og hvorfor?
Hele mit voksne liv har jeg kontinuerligt besøgt Italien desværre lidt færre gange de seneste år pga. min travlhed i Danmark. Jeg plejer at besøge Firenze, Rom, Toscana og Milano. Både på ferie, på besøg hos venner, og i forbindelse med arbejdsopgaver.
I mange år har jeg haft familien Maramottis virksomhed, MaxMara, som en af mine kunder. Og i den forbindelse var jeg ofte i Milano og Reggio Emilia. Disse besøg var forbundet med den italienske luksus og mode-industrien, men også med samtidskunst, da jeg, som gallerist og kunst kurator, har iscenesat flere solo udstillinger med kunst skabt af italienske kunstnere.
Og for tre år siden, da jeg fik til opgave at designe interiør for det 5-stjernede Kokkedal Slot i Nordsjælland, tog jeg til Italien på inspirationstur. Fordi den italienske komfort er stærkt forbundet med gæstfriheden og de smukkeste stemningsfulde tekstiler. Jeg ville skabe en hjemlig og inviterende fornemmelse for enhver gæst, som skulle overnatte på Kokkedal Slot.

Når jeg er på arbejdsbesøg i Italien, sørger jeg altid for at forlænge min rejse for at sikre nogle dage kun for mig selv. Blot for at hænge ud alene, se udstillinger, spise på mine stamsteder som blandt andre er cosy Bice, få min espresso på Cova samt shoppe i Corso Como, på Via de la Spiega og Via Montenapoleoni.

Det føles herligt at få en genkendende velkomst på Cova af en og samme tjener igennem de sidste 25 år, som husker én, og altid tilbyder det perfekte bord, selvom lokalet er overfyldt. Jeg har virkeligt en god kemi med Italien.

I forholdet til kunst og kultur: Hvilke tanker får du?
Den italienske kulturarv er så storslået og omfattende, at det vil være svært for mig at begrænse det til nogle få eksempler… Italiens uendelige kulturudbud berører én, hver gang man kommer på besøg.
Italien er the land of da Vinci, Michelangelo, Modigliani, Tintoretto, Caravagio, La Scalas univers, hvor man mærker Italiens store operamestre, tilstedeværende filmskabere som Fellini og Visconti; Venice-Biennalen, kunstens forum, Salone del Mobiles internationale design platform for verdens bedste industrielle design.
Og flere absolut enestående art Foundations med kunstsamlinger på niveau med de bedste af verdens museer blandt andet Collezione Maramotti.
Men også fashion. Det var netop Italien, som efter Anden Verdenskrig skabte og producerede ready-to-wear som det første land i Europa. Italienerne forstod kvindens behov for praktisk tøj, der var smukt, men ikke så dyrt som haute couture.

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe
Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Hvem er din yndlingskunstner i Italien?
Der er flere. Blot for at nævne nogle: Maurizio Cattelan, Francesco Clemente, Alberto Burri, Lucio Fontana, Arcangelo Sassolino, Mimmo Palladino, Roberto Cuoghi, Sabrina Mezzaqui og mange flere.
Men jeg vil fremhæve Michelangelo Pistolletto som er en af de samtidskunstnere, som jeg holder mest af for hans arte provera med et figurativt udtryk. Den uprætentiøse simplicitet, nostalgi og mystik i hans kunst, sammen med hans store
engagement for at fremme kunsten i Italien, betager mig. Jeg har stor respekt for hans filantropiske indsats for at give unge mennesker mulighed for at kunne udfolde deres kreativitet i en kunst-by, som han har kreeret til formålet, Cittadelarte – Fondazione Pistoletto. Det er en kæmpe gateau til kunst-samfundet.
Desværre kender kun de færreste danskere til Pistollettos kunst.

Engagement med Røde Kors

Cath har designet et unikt armbånd for ‘Jewelry for a good Cause 2016’. Overskuddet af salg, går til Røde Kors med fokus på udsatte børn og unge i Danmark.

“Jeg ønsker at bidrage til, at de udsatte børn og unge i Danmark får tryghed og accept, og dermed livsglæde, håb og motivation til at være en del af vores fællesskab.
Børn er vores fremtid.”

Susanne Louw

Redaktionchef

Ejer af Kommunikate.dk - erfaren trend- og artikelskribent samt strategisk rådgiver indenfor PR-området og marketing. Tidligere direktør i reklamebranchen

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

19 − 1 =