Martino é uno di noi!

“Martin er en af os”, sang de 30.000 ‘tifosi’ på Stadio Artemio Franchi i Firenze, da Martin Jørgensen i 2010 tog sin sidste afsked med Fiorentina, for at vende hjem til Danmark.

De florentinske fodboldfans tog afsked med danskeren – som en af dem – og deres hyldestsang rammer essensen af historien om Martin Jørgensens 13 år i Italien. Nok er det historien om en fodboldspiller med stjernestatus blandt de lokale ‘tifosi’, det er historien om en 21-årig dansker, der flytter direkte fra mor og far i Århus, til et helt nyt liv og store omvæltninger i Italien. Men det er også historien om, hvordan Martin Jørgensen tog landet, kulturen og livet i Italien til sig – og blev en af dem.

Jeg drak hverken kaffe eller rødvin
“Da jeg kom til Italien, spiste jeg ikke parmesanost, og jeg drak hverken kaffe eller rødvin. Italienerne kiggede på mig som om jeg var vanvittig. Skal du ikke have parmesanost på din pasta?”

I den første tid mødte Martin Jørgensen mange af de klassiske udfordringer ved at flytte til et fremmed land. Men allerede tidligt besluttede han sig for, at han ville lære at leve som italiener. Godt hjulpet af holdkammeraten Thomas Helveg, som på det tidspunkt allerede havde spillet nogle år i Italien.

“Når Thomas skulle noget, ringede han altid og spurgte om jeg ville med. Jeg tog altid med, også selvom jeg ikke forstod meget af, hvad der foregik i starten. På den måde har jeg altid været åben for kulturen. Det tror jeg gjorde, at jeg hurtigere blev accepteret, fordi jeg forsøgte at leve på deres måde. Hvis italienere kan mærke at du prøver at leve som dem og forsøger at tale sproget, tager de imod dig med åbne arme.”

Den uformelle kop kaffe
“Dén her elsker jeg Italien for”, Martin hæver sin espressokop og smiler. Han henviser både til selve kaffen, men også til det sociale. “Den uforpligtende kop kaffe, som kan vare bare to minutter, hvor man lige mødes hurtigt og uformelt. I Danmark skal du jo nærmest have en skriftlig invitation i kalenderen for at drikke en kop kaffe. Dét savner jeg ved Italien.”

 I Danmark skal du jo nærmest have en skriftlig invitation i kalenderen for at drikke en kop kaffe. Dét savner jeg ved Italien.”
“I Danmark skal du jo nærmest have en skriftlig invitation i kalenderen for at drikke en kop kaffe. Dét savner jeg ved Italien.”

Martin Jørgensen boede først syv år i Udine og derefter seks år i Firenze. Undervejs stiftede han familie med hustruen Marianne og deres to børn. Han fremhæver selv udelivet, som en stor forskel på Danmark og Italien. “I Italien levede vi vores liv mere ude end hjemme, og når vi endelig var hjemme, kom vennerne også bare uformelt forbi og spiste eller fik en snak.”

Fodboldstjerne på godt og ondt
At være fodboldspiller i Italien betyder stjernestatus, men også et enormt pres. Martin Jørgensen fortæller gerne om alle de vilde, bizarre og fantastiske oplevelser på og udenfor banen i Italien. Oplevelser som alle udgør små brikker i hans samlede forståelse af det italienske folk.
“Der er ingen tvivl om, at fodbold betyder meget i Italien. At være fodboldspiller er nærmest det fineste du kan blive og alle kender dig. Når jeg gik ud, skulle jeg være klar til at tale om fodbold med alle. Hvis jeg ikke var i humør til det, skulle jeg blive hjemme. Især på den bar jeg altid kom og drak kaffe, når jeg havde afleveret ungerne i vuggestuen. Jeg skulle altid forholde mig til, hvad træneren havde gjort og sagt dagen før.”
“De vildeste kampe var altid mod Juventus. Til en kamp mod netop Juventus, drev der tåregas ind på banen midt under kampen, fordi de to klubbers fans lavede ballade med politiet uden for stadion. Det var ret vildt. Da vi i en anden kamp vandt over Juventus på udebane for første gang i 25 år, fløj vi tilbage fra Torino samme dag og blev modtaget af 3.000 fans i lufthavnen i Firenze. Dér forstod jeg, hvor stort det var, og hvor meget fodbold betød.” “Den første sæson jeg spillede i Fiorentina var vi tæt på at rykke ned. Efter en kamp vi havde tabt, kom to ledere fra Fiorentinas fans ind for at tale med spillerne. Det er næsten surrealistisk for en dansker at opleve, men det sker ofte og altid med klubbens velsignelse. De var kun to, men de repræsenterer 20.000 fans og de kan virkelig gøre livet surt for dig. De fortalte os, at vi snart skulle til at vinde, ellers kunne de ikke længere garantere for vores sikkerhed.” “Italienerne er meget overtroiske. Hvis vi eksempelvis havde været i Parma et år og tabt, så boede vi helt sikkert på et andet hotel året efter. Heldigvis er der mange hoteller i Milano, for der tabte vi tit.”

Tilbage til Italien?
Martin Jørgensen flyttede sammen med sin familie tilbage til Århus i 2010 og spillede sine sidste år som fodboldspiller i barndomsklubben AGF. I dag har han indstillet sin aktive karriere og i enkelte øjeblikke overvejer han om Italien også skal være en del af fremtiden.

“Det kunne nok godt på et tidspunkt komme på tale at flytte til Italien. Vi havde oliventræer i baghaven i vores hus uden for Firenze og lavede fem liter olivenolie et år. Jeg har sådan en lille drøm om at lave olivenolie, men der skal også være mere, der trækker. Det skal have et formål, det skal ikke bare være fordi, at jeg skal ned og sidde og kigge ud over vinmarkerne.”

“En meget stor del af mit voksenliv har jeg boet i Italien, og Italien har været med til at forme mig til den, jeg er i dag. Det er der ingen tvivl om. Italienerne kan godt savne, at vi danskere viser nogle flere følelser, også på fodboldbanen. Det tog jeg aldrig rigtigt til mig, men jeg lærte da at tale med hænderne.”

Claus Bermann

Ekspert i fodboldrejser

Har gennem 15 år rejst Europa tyndt og set fodbold i alle afkroge. Er i dag online marketing konsulent og rejseskribent på flere forskellige medier, samt driver sin egen rejsesite, VisitFooball.dk.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

3 × 3 =