Italiensk Elegance i Allerød

Når Formula Racing deltager i årets 24-timers Le Mans-løb den 18.-19. juni er det med et rent dansk team for første gang i løbets historie: Dansk ejer og tre danske kørere, heraf den første kvindelige racer-kører hos Ferrari, Christina Nielsen. De to andre er Mikkel Mac og Johnny Laursen. Det danske team deltager i GTE Am-klassen med Ferrari 458 GT2, men det i GTE Pro-klassen er en Ferrari 488 GT2, der køres i.

Si Italia har besøgt FORMULA AUTOMOBILE AS (en del af Formula Gruppen), som i Danmark har importeret og forhandlet Ferrari og Maserati siden 1987. Vi har sat os for at finde ud af, hvordan man udenfor racerbanerne kan sælge de hurtige biler til danskerne.
”Det handler om tre ting såsom kvalitet, relationer og oplevelser for kunderne”, siger Marketingchef Theis Frederik Gronemann. ”Kvaliteten tilstræber vi i alt, hvad vi omgiver os med – i vores organisation, i vores relationer og aktiviteter – f.eks. vores events – og i vores produkter. I relation til vores kunder gør vi meget ud af at give dem en unik, positiv oplevelse helt fra første kontakt ud fra vores ekspertise og erfaringer. De relationer, der knyttes med kunderne her, gør vi en dyd ud af skal fortsætte gennem alle de år, de er kunder hos os. Det handler om nytænkning og om at udvikle sig hele tiden og kunne tilbyde en oplevelse, man ikke nødvendigvis kan købe sig til”, siger han.

t2_resize

De typiske kunder
Den typiske Ferrari-kunde har helt klart en defineret passion for biltypen og bilmærket – ofte en passion, hele familien deler. FORMULA AUTOMOBILE AS arrangerer derfor også mange små og store events i løbet af året til gavn og glæde for kunderne og deres familier. Man har også som ny eller eksisterende kunde altid mulighed for en individuelt tilrettelagt tur til fabrikken i Italien for helt selv at designe sin egen bil. Og ønsker man sig en særlig intens køreoplevelse, har FORMULA AUTOMOBILE AS som de eneste i Danmark adgang til en privat racerbane i Spanien!
I Allerød finder man også det andet italienske bilmærke, Maserati, som fejlagtigt er blevet opfattet som dyrt liebhaveri. ”Vi har helt klart en opgave med at markedsføre Maserati også som en relevant større firma- eller direktionsbil på linie med de kendte tyske mærker. F.eks. er MASERATI GHIBLI’en et godt emne her. Den egner sig tillige til den daglige familiekørsel. Nyeste skud på stammen er desuden Maseratis lancering af en helt ny SUV-model, MASERATI LEVANTE, som er den første SUV i mærkets historie. Den kommer på gaden her i Danmark først på sommeren.

Alt under ét tag

I Danmark finansieres bilerne oftest gennem leasing-aftaler, som gør det muligt for langt flere at erhverve sig en af de dyre biler.
Formula Leasing – som også er en del af Formula Gruppen – er blandt Danmarks førende udbydere af finansielle produkter til biler. Her har man mange års erfaring med finansiering af eksklusive biler – såvel flexleasing (til både private og virksomheder) samt del-leasing, hvor man kan dele udgiften til driften og finansieringen mellem en medarbejder og en arbejdsgiver og derved undgå firmabilsbeskatningen. ”Fordelen ved, at vi også kan tilbyde finansieringen af en bil er, at man som kunde kun behøver at handle ét sted. Vi sørger for alle led i købsprocessen helt frem til, at bilen leveres til kunden”, siger Theis. ”Det sparer ofte kunden for en masse tid og skaber samtidig tryghed”, siger han.

t11_resize

En stærk international strategi
Internationalt hos Ferrari og Maserati har man gennem mange årtier opbygget to stærke ”brands” og er hele tiden på forkant med udviklingen f.eks. blandt kundernes behov og ønsker til bilmærkerne. Derfor er der også tæt, daglig kontakt mellem Allerød og Italien.

”Italienerne er nok verdens mest talentfulde folk”,

fortsætter Theis. ”Når de formår at eksekvere deres planer og ideer rigtigt, er de helt klart i verdenseliten. Og man er stolte af sine designs. Ikke mange lande sætter deres flag på deres produkter, som man ofte gør i Italien”, smiler han og tilføjer: ”Og så er Ferrari internationalt forresten også det mest succesfulde team i Formel 1- sportens historie”, slutter han.
Ud fra salget af de elegante biler i Danmark at dømme, går det så godt, at vokseværk hos Formula Gruppen betyder en flytning til nye og større lokaler på Lundtoftegårdsvej i Lyngby. Her vil Formula Gruppen opføre et bilhus og et moderne kontorhus, som skal rumme Formula Gruppens selskaber: Formula Automobile, Formula Leasing, Formula Selected samt Formula Racing. Man har også tænkt bæredygtighed ind i byggeriet. Huset bliver bl.a. udstyret med solceller og grønt tag, ligesom der på grunden etableres regnvandsbede og beplantning med træer.
Det er altså muligt også i Danmark at profilere og sælge biler som Ferrari og Maserati. Det handler om en sublim kundepleje og nærhed og engagement i relationerne til kunderne. Men lige nu handler det også om spændt at følge årets 24-timers Le Mans-løb – og heppe på Formula Racings team og Ferrari bilerne.

Susanne Louw

Redaktionchef

Ejer af Kommunikate.dk - erfaren trend- og artikelskribent samt strategisk rådgiver indenfor PR-området og marketing. Tidligere direktør i reklamebranchen

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

18 − 8 =