Gourmet risalamande

Til den hyggelige juletid hører den klassiske danske juledessert risalamande. Har du ikke lige moster Annas gamle opskrift eller brænder din risengrød altid på? Så prøv denne lette gourmet opskrift, som passer perfekt til de skønne, sprøde og smagsrige Amarena Fabbri dessertkirsebær.

Selve ordet Amarena relaterer blot til en kirsebærsort. Den originale Amarena kirsebærsauce er i de hvide krukker med blåt mønster og hedder Amarena Fabbri, som betyder Amarena, der kommer fra Fabbri. Mens andre producenter godt nok kan levere amarenakirsebær, så er ingen af dem lige så fantastiske som de traditionelle Amarena Fabbri – både smagen og kirsebærrenes konsistens er enestående.

Det var Fabbris grundlæggers hustru Rachele, som fandt på den skønne opskrift på Amarena tilbage i 1915, og grundlæggeren Gennaro gav hende Amarenakrukken med de let genkendelige hvide og blå dekorationer som tak for opskriften.

Opskrift

Ca. 8 personer

185 g grødris

2 dl vand

2 vaniljestænger

1 liter sødmælk

3 spsk flormelis

100 g  smuttede mandler

4 dl piskefløde

Bring vandet i kog i en stor gryde. Kog risene i 2 minutter under omrøring. Flæk vaniljestængerne på langs og skrab kornene ud med en kniv. Tilsæt mælk, vaniljekorn og de tomme vaniljestænger i gryden.

Kog op til kogepunkt under konstant omrøring. Skru ned for varmen og rør i gryden i 1 minut, så grøden ikke brænder på. Lad risene simre ved svag varme under låg i 35 minutter. Det er vigtigt at røre i risene hvert 10. minut, så grøden ikke bliver brændt i bunden.

Tag gryden fra varmen, selvom grøden ikke virker færdig. Tag vaniljestængerne op og rør i grøden. Sæt gryden med låg til afkøling i 3 timer ved stuetemperatur – herefter 3 timer i køleskab.

Grøden kan danne en tynd skorpe, som skrabes forsigtigt af med en ske. Kom grøden over i en skål og rør den godt igennem. De smuttede mandler hakkes groft og tilsættes grøden sammen med flormelis. Pisk fløden til let flødeskum og vend den forsigtigt i grøden.

Lad risalamanden hvile i køleskab til den er kold – gerne natten over. Anret i portionsglas/skåle og server med Amarena Fabbri dessertkirsebær: 4-5 bær pr. portion og lidt saft fra Amarenakrukken. Amarena skal ikke jævnes eller varmes op.

 Tip: I stedet for flormelis kan du smage grøden til med saften fra Amarenakrukken. Så får du en flot lyserød risalamande.

Barbara Lütken

Redaktionsansvarlig

Ejer af Mcb2.dk - Art Director og koncept/brand-udvikler. Har udviklet brands for store, internationale virksomheder og i Danmark været ”bagkvinden” bag Italia Ja-tak’s magasin og mange aktiviteter.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

2 × five =