Vin: Regaleali Nero d’Avola DOC 2012

Sicilien – fra det mellemfyldige til kraftige

I dette nummer fokuserer vi på en lille brøkdel af den enorme vinproduktion, der kommer fra den solbeskinnede middelhavsø Sicilien.

Hvis man forestillede sig Sicilien som et selvstændigt land, ville den have verdens 7. største vinproduktion, men trods de store mængder leverer øens producenter en støt, stigende kvalitet. Set i et italiensk perspektiv har Sicilien landets 3. største produktion af vin, og middelhavsøens vine er i dag Syditaliens kvalitetsmæssigt mest stabile.
Efter i en periode at have fokuseret på de kraftige typer, er der nu en tendens til, at vinproducenterne er på vej tilbage til de gamle dyder med lettere vine, som tidligere skaffede øen sit velfortjente ry.

I denne vintest har vi valgt at fokusere på fire vine, som smagsmæssigt spænder fra det mellemfyldige til kraftige. Basisdruen i de testede vine er den lokale, sicilianske druesort Nero d’Avola, som er den mest udbredte på øen. Der er også en enkelt afstikker til den ligeledes lokale og meget benyttede drue Nerello Mascalese samt Pinot Nero (Noir).

Vinene er vurderet ud fra princippet om sammenhængen mellem pris og kvalitet.

Fra 71 – 100 kroner

Vin:

Regaleali Nero d’Avola DOC 2012

Producent:

Tasca d’Almerita, Sicilien

Regaleali Nero d’Avola DOC 2012Rødvinen Regaleali Nero d’Avola DOC kommer fra en af Siciliens helt store producenter, Tasca Conti d’Almerita, i årevis kendt for høj kvalitet. Typen hører under appellationen Sicilia Rosso DOC og er derfor hovedsagelig baseret på druen Nero d’Avola, hvilket tydeligt smages. Der er sol og sommer. Farven er rubinrød med purpur strejf mens duften har præg af solbær og frugt med et let aromatisk strejf. Smagen er frisk og ungdommelig med noter af fersken og bær. Finalen bærer tydeligt præg vinens 6 måneders lagring på slavonsk eg. Fin ledsager til kalvekød, lam eller lyst kød. Et godt køb til prisen.

Forhandler: Supermarco;
www.supermarco.dk
Pris: 99,- kr.

Vintest:
  • Score
    8
The Good
The Bad
810
Peter Hartig

Vinekspert

Har i en årrække importeret italiensk vin samtidig med at han indgående har skrevet om støvlelandets vin på blogs og sociale medier. Vinklen er den kritisk dybtgående med humoren som et gennemgående element.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

1 × 3 =