Geniale gennembrud i Genova

Af Bjørn Fred Jensen

Syd for alperne, midt i middelhavets azurblå smørhul, ligger den historiske havneby Genova, mest kendt som hjemstavn for den ikoniske eventyrer, Christoffer Columbus. Hvad færre ved er, at byen og dens rå, naturskønne omgivelser på næsten magisk vis tryllebandt og inspirerede én af vor tids største filosoffer til at udtænke nogle af filosofihistoriens mest originale tanker.

Den historiske ramme
Januar 1882: Den tyske filosof Friedrich Nietzsche ankommer til Genova og mærker straks, at denne overraskende varme liguriske vinter opildner en vild kreativitet i ham. Store ideer og knudrede tankespring, der
længe har ligget og simret i baghovedet begynder pludselig at tage en mere klar form. Og på mange måder bliver Genova, og de omgivende byer Rapallo og Portofino, til scener, hvor hans abstrakte tanker får mulighed for at boltre sig frit. Men hvad er det for filosofiske opdagelser Nietzsche pludselig gør denne vinter? Jo, han har kort sagt opdaget, hvor stor en frihed det medfører, når han forlader et moralsk blik på sine omgivelser. Det vil sige, frem for at ‘regne ud’, hvordan verden bør se ud, så begynder NIetzsche at se sine omgivelser, som man vil beskue et kunstværk. Ikke udfra et krav om at være sandt eller falskt, men på dets egne nødvendige præmisser som noget smukt på dets særegne måde.

“Jeg ønsker mere og mere at lære at se det nødvendige ved alting som det smukke, for således bliver jeg en af dem, der gør tingene smukke”.

Nietzsche, “Den muntre videnskab”, s. 154

Det filosofiske dogme udfordres
Nietzsches erkendelser er radikale i forhold til den filosofiske tradition helt tilbage til antikkens grækenland, hvor der herskede den næsten ukrænkelige fordom, at sandheden om livet, skulle findes gennem logiske analyser,
langt afsondret fra omgivelsernes tilfældige forstyrrelser. Kun derved kan man begribe, hvordan det hele hænger sammen, lød ræsonnementet groft sagt. Nietzsche udfordrer imidlertid denne filosofiske fordom, ved at give sanserne frit spil i blandt Genovas maleriske gader, og begynder dermed at indse, hvor megen erkendelse, lyst
og skønhed denne metode, der er tæt beslægtet med en impressionistisk malers, faktisk åbner op for.

“Jeg har et godt stykke tid gået rundt og set på denne by, dens villaer og lysthaver og de beboede skrænter og skråninger vidt omkring den, og jeg kan nu sige: jeg ser ansigter fra forgangne slægtled, denne egn er oversået med afbilleder på dristige og selvrådige mennesker”

Nietzsche, “Den muntre videnskab”, s 162

Poesi eller videnskab
Genova bliver, ligesom så mange af Nietzsches opholdssteder gennem hans alt for korte liv, et slags åbent laboratorium, hvor ideer og tanker kan prøves af i en blanding af lidenskabelig fortolkningslyst og dybe refleksioner. Man kan oplagt spørge, om vi så ikke har mere at gøre med poesi og kunst end konkret viden i mere videnskabelig forstand? – Både og må svaret være. For flere af Nietzsches poetiske udfald fra denne periode bliver senere udarbejdet og videnskabeligt gjort senere hen. Mest kendt er måske ideen om det ‘ubevidste’, som Freud senere videnskabeliggjorde. Således bliver forbindelsen fra den ummiddelbare fortabelse i livet til videnskabsmandens kølige kalkuler, smukt sammenflettet.

Afslutning
Nietzsche’s tanker smelter tæt sammen med hele den aura af eventyrånd og kompromisløshed, som Genovas bygninger, indbyggere og natur udstrålede for ham. Dermed var filosofiens vigtigste kriterium ikke længere, at den skal være sand eller falsk, eller god eller ond, men derimod, at den skal lede vores tanker mod nye åndelige territorier. Ganske som Colombus opdagede et nyt kontinent, lige sådan opdagde Nietzsche et nyt ‘kontinent’ af filosofiske tanker, tanker som man dermed passende kunne kalde ‘à la genovese’.s.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

six + seven =