Døden i Venedig

Af Bjørn Fred Jensen

Fornuft eller følelse?
Tæt indhyllet i en aura af Venedigs dragende mystik og skønhed beskrives menneskets evige splittelse med mesterlig præcision i dette udødelige hovedværk.

Ikke sjældent drømmer man sig som bleg nordbo væk fra det regelrette arbejdsliv; væk fra kulden, mørket og forudsigeligheden; mod sydligere himmelstrøg, hvor lidenskaben og æstetikken synes at udfolde sig med lige så stor selvfølgelighed, som man trækker vejret.

I Thomas Manns mesterværk, følger vi forfatteren Gustav Von Aschenbach, indbegrebet af den rationelle og ansvarsbevidste borger, der i rekreationsøjemed drager mod Venedig. Her forelsker han sig hovedkulds i en usædvanlig smuk ung dreng. Vi følger Von Aschenbachs indre splittelse, hvordan lidenskaben og de irrationelle drifter langsomt men sikkert udraderer hans pedantiske sindelag.

Venedig beskrives med en gribende blanding af dragende, ja, næsten drabelig mystik: ildelugtende kanaler, en bidende azurblå lagune, overfrodige bevoksninger; vi får som læsere fornemmelse af en overfladisk, forførende skønhed der, så snart vi overgiver os til den, skånselsløst vil fortære os indefra.

Vi forføres som læsere, ligesom Von Aschenbach gør det. Og vi spørger hele tiden os selv, om vi ikke vil forføres. For føder al den irrationelle kraft ikke noget større, smukkere, stærkere? Er lidenskaben ikke netop arnestedet for al stor kultur og dermed selve dennes retfærdiggørelse?

”For lidenskaben trives, ligesom forbrydelsen, ikke i hverdagens ro og orden, og den hilser enhver forstyrrelse af det borgerlige samfund, enhver forvirring og hjemsøgelse af verden velkommen, for den håber på en eller anden måde at kunne drage fordel af den”

Således efterrationaliserer man ofte, og måske er det det, der endnu gør Thomas Manns over 100 år gamle fremstilling af menneskets indre splittelse så genkendelig og relevant.

Info Boks:

Titel: Døden i Venedig
Forfatter: Thomas Mann
Originaltitel: Der Tod in Venedig
Original udgivelse: 1912
Forlag: Gyldendal
Sidetal: 94

Filmatisering:
Bogen er filmatiseret i 1971 af Luchino Visconti, og har høstet stor anerkendelse – især for dens maleriske billedside.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

thirteen + 11 =