Pappa e Ciccia – Romersk Gadekøkken

Kødbyens Mad & Marked, København V

”Street food som det severes i Rom” siger Giovanni ”Gianni” Murolo, når han langer en ”rosetta med salsiccia” eller en tallerken rigatoni med rucola, radicchio og vellagret parmesanost over disken – eller det, som skal forestille en disk, for hos ”Pappa e Ciccia” er alt interimistisk, og her serveres romersk gadekøkken i sit mest originale format, helt nede på jorden.
Giovanni og assistenten Gabriele har begge selv fødderne solidt plantet på jorden, og det er entydigt, at de nyder at servere det autentiske smagfulde gadekøkken helt uden dikkedarer. Menukortet er begrænset til de to ovennævnte smagsoplevelser, men til gengæld sludrer Giovanni og Gabriele gerne om alt mellem himmel og jord.
Oplev ”Pappa e Ciccia” på ”Kødbyens Mad & Marked” – hver lørdag og søndag fra klokken 10:00 til 18:00 i sæsonen, som strækker sig fra april til oktober 2016.

Lars Mortensen

Anmelder

Ejer og opdragsgiver af ”Det Italienske Danmarkskort” bl.a. på Facebook – ”siden for dem, som ikke kan leve uden Italien”.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

five × three =