MADENITALY

Copenhagen Street Food,
Trangravsvej 14, 1436 København

Madenitaly er en omgang dansk-italiensk synæstesi, ligesom Eva de Masi er halvt italiensk og halvt dansk. Til gengæld er Eva vokset op i Rom, og er svær at skelne fra den rene vare, mens specialiteten ”pizza alla teglia” (pizza i bradepande) er så romersk, som noget kan blive, og boden kunne sagtens være bragt til Copenhagen Street Food direkte fra Italien. Pizza alla teglia adskiller sig fra den ”runde” pizza – udover at være bagt i bradepande og opfundet i Rom – ved at dejen indeholder mere fugtighed, fordi den skal kunne genopvarmes uden at tørre ud. Dertil er dejen ”koldfremstillet”, hvor alle ingredienser holdes og hæver ved kun 5 graders celsius i op til 30 timer. Herved bliver ”krummen” i den færdige pizza usædvanlig sprød og luftig. Eva de Masis pizza-stykker smager ganske enkelt vidunderligt, og er med deres strålende farver helt uimodståelige, et farveinferno der får en til at tro, at det er sommer hele året hos Madenitaly – tilmed er alle råvarer næsten 100 % økologiske og mindst lige så vegetariske – kvalitet i øverste kategori for det meste importeret direkte fra Italien!
Madenitaly er unik i Danmark og fortjener sin egen plads i pizzaens ”hall of fame”.

Lars Mortensen

Anmelder

Ejer og opdragsgiver af ”Det Italienske Danmarkskort” bl.a. på Facebook – ”siden for dem, som ikke kan leve uden Italien”.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

three × five =